Forsvarshistoriske mćrkedage

18-10-1016 Hćren

Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshćr under Knud den Store besejrer efter en hĺrd og langvarig kamp den engelske hćr under Edmund Jernside, hvorefter England reelt er tilbageerobret.

28-09-1043 Hćren

Slaget pĺ Lyrskov hede. En dansk-norsk hćr under Magnus den Gode tilfřjer venderne under kong Ratibor et knusende nederlag.

04-06-1134 Hćren

Slaget ved Fodevig i Skĺne. Kong Erik Emunes sjćllandske og skĺnske ryttere vinder en afgřrende sejr over kong Niels hćr, der hovedsageligt bestĺr af fodfolk.

14-06-1169 Hćren

Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hćr under Valdemar den Store og biskop Absalon.

15-06-1219 Hćren

Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hćr under Valdemar Sejr og vendiske hjćlpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgřrende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen.

22-07-1227 Hćren

Slaget ved Bornhřved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slĺr Valdemar Sejr efter; at dennes hjćlpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hćr i ryggen.

01-01-1241 Politiet

Valdemar Sejrs jyske lov af 1241 fastslĺs det, at det er kongen, der har de opgaver, som i dag ville kaldes politiopgaver. Kongens eksekutive befřjelser kunne kun udřves via udnćvnte fogeder, der igen kunne have bysvende som hjćlpere.

29-01-1294 Politiet

Biskop Kragh udsteder i en stadsret i Křpmannshafn. Stadsretten havde 100 paragraffer, og i disse nćvnes de fřrste bysvende, der kunne minde om offentlige ordenshĺndhćvere. Nogle egentlige ordenshĺndhćvere fandtes ikke, og i Erik af Pommerns privilegier for Křbenhavn fra 1422 forudsattes det, at borgerne mĺtte klare og forsvarer sig selv, samt at man skulle komme hinanden til hjćlp.

06-10-1334 Hćren

Slaget pĺ Taphede nćr Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhćr besejrer en dansk-frisisk hćr under tronprćtendenten, prins Otto, der tages til fange.

01-04-1340 Hćren

Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trćnger ind i den holstenske hćrs hovedkvarter i Randers, stikker ild pĺ nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsřger og drćber holstenernes anfřrer grev Gert og flere af hans mćnd, slĺr sig med tabet af én mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer.

02-11-1340 Hćren

Slaget ved Skanderborg. En dansk hćrstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsćtningshćr. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen.

11-11-1357 Hćren

Slaget ved Brobjerg (Gamborg) pĺ Fyn. Valdemar Atterdag besejrer den holstenske hćr under grev Gerts sřn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn.

27-07-1361 Hćren

Visby pĺ Gotland erobres. En dansk hćr under Valdemar Atterdag gĺr den 25. juli i land ved Kronevold pĺ Gotland, slĺr dagen efter den gotlandske hovedhćr ved Fjeldmyre og tilintetgřr den 27. resten af řens landevćrn ud for Visby i en kamp, hvorunder 1.800 gotlćndere falder. Samme dag overgiver byen sig.

24-02-1389 Hćren

Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hćr under Henrik Parow slĺr svenskerne under kong Albrecht, som fanges.

06-04-1428 Hćren

Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslĺr et angreb pĺ Křbenhavn af en hanseatisk hćr og flĺde.

14-10-1443 Politiet

Christoffer af Bayern og Rigsrĺdet udsteder en ny Stadsret i 6 kapitler og 120 paragrafer. Landskabslovene fra 1521 og 1522 udstedt af Christian d. 2. Selve ordet Politi stammer fra det oldgrćske ord POOLIS, der betyder by, og POLITEES, der betyder borger i en by. Siden hen ses den grćske afledning POLITEIA og den latinske afledning POLITEA. Fra omkring den sene middelalder indgĺr ordet POLICIE eller POLITIE som lĺneord i det danske sprog, i betydningen At holde god skik og orden. Ordet betjent stammer fra det tyske ord Bedienter (Perfektum participium af bedinen, betjene). Tidligere betegnede ordet en střrre kreds af ansatte end i dag.(Ordbog over det danske sprog - 1936) Betegnelsen Strřmer er et oprindelig plattysk ord for en landstryger. Ordet Politi nćvnes for fřrste gang i Chr. d. 3.s reces i 1558, den sĺkaldte Koldingreces, hvor det hedder i artikel 56:Och skulle borgmestere och raadmćnd udi hver kiřbstad vere forpligtet at holle god skik och politie.

10-10-1471 Hćren

Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhćr pĺ ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slĺet af en svensk bondehćr pĺ godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.

17-08-1497 Hćren

Kampen ved Rotebro nćr Stockholm. En dansk hćr under kong Hans slĺr den svenske bondehćr under Sten Sture, som flygter til Stockholm.

28-09-1497 Hćren

Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slĺr den danske hćr under Kong Hans fřrst en svensk bondehćr, der forsřger at undsćtte byen, og besejrer derpĺ en udfaldsstyrke under anfřrsel af Sten Sture.

29-09-1497 Hćren

Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsrĺd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hĺrdnakket forsvar fćstningen til en dansknorsk hćrstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.

17-02-1500 Hćren

Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgřrende sejr over Kong Hans hćr og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.

09-05-1502 Hćren

Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 mĺneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver Kong Hans dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod lřfte om fri afmarch. Af den oprindelige besćtning pĺ ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel.

10-08-1510 Marinen

Kong Hans udnćvner Henrik Krummedige til řverste kaptajn og hřvedsmand for alle vor kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at vćre i sřen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner.

09-08-1511 Marinen

Flĺde pĺ 20 skibe under kommando af Jens Holgersen Ulfstand om bord pĺ ENGELEN kćmper under Bornholm med en lybsk flĺde pĺ 18 skibe og fordriver denne. 5 lybske skibe erobres.

20-02-1513 Marinen

Kong Hans dřr, grundlćggeren af den kongelige danske orlogsflĺde, samt af det oprindelige kgl. vćrft i "Rćvehalegattet" bag Slotsholmen.

19-01-1520 Hćren

Slaget ved Bogesund. Christian IIs hćr under ledelse af rigsrĺd Otto Krumpen vinder en afgřrende sejr over den svenske hćr under Sten Sture den Yngre, som sĺres dřdeligt.

06-04-1520 Hćren

Slaget ved Uppsala. Christian IIs hćrfřrer, Otto Krumpen, sejrer afgřrende over en svensk bondehćr efter en hĺrd kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der fřres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram.

07-09-1520 Hćren

Stockholm overgiver sig til Christian II.

24-08-1526 Marinen

Efter afslutningen af de dansk-svenske unionskrige og Kong Christian II's abdicering bliver dennes sidste tilhćnger, sřkrigeren Sřren Nordby, med en eskadre pĺ 10 skibe med Skipper Clement som underanfřrer slĺet ud for Blekinge kysten af en forenet svensk, lybsk og dansk (Kong Frederik I's) flĺde.

09-06-1535 Marinen

Allieret flĺde pĺ 18 danske, 11 svenske og 10 preussiske skibe under admiral Peder Skram og svenskeren Mĺns Some slĺr under Bornholm en lybsk flĺde pĺ 9 střrre og 14 mindre skibe under Michel Samsing for derefter at tilintetgřre den lybske flĺde i Svendborgsund 19 JUN 1535.

11-06-1535 Hćren

Slaget ved Řksnebjerg pĺ Fyn. Christian IIIs feltherre Johan Rantzau sejrer over en hćr af lybske tropper og danske břnder, der řnsker at fĺ Christian II tilbage pĺ tronen.

11-01-1536 Hćren

Christian III erobrer fćstningen Krogen (Řrekrog), der var besat af lybćkkerne.

01-09-1536 Marinen

Kong Christian III udsteder Flĺdens fřrste krigsartikler, Ordenantz for Admiral- og Aarlauffuisschibe. De indeholder regler for disciplinen om bord og krigsbyttes fordeling.

21-03-1550 Hćren

Christian III giver ordre til at bygge et nyt třjhus ved Křbenhavns Slot. 30/10 1598 pĺbegyndtes opfřrelsen af Christian IV třjhus, der var fćrdig omkring 1604. En del af Christian IIIs třjhus nedrives og opbygges, sĺ det passer ind i Christian IV třjhus, resten blev nedbrudt 1614.

05-06-1555 Marinen

Kong Christian III's sřkrigsartikler udgives. Udvidet i forhold til krigsartiklerne fra 1536. I disse indfřres edsaflćggelse for Flĺdens mandskab. Den afskaffes i 1909.

18-11-1556 Marinen

"Grřnnegaards Havn", Flĺdens leje syd for den nuvćrende Knippelsbro pĺ Amagersiden, overdrages af Kong Christian III til Křbenhavn, efter at Flĺden er flyttet til "Krabbelřkken" pĺ det senere Bremerholm, som anlagdes omkring 1536. Fřr "Grřnnegaards Havn" lĺ Flĺden fra ca. 1428 i "Rćvehalegattet" bag Slotsholmen.

02-06-1559 Hćren

Stormen pĺ Meldorf. Den danske hćr under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hĺrdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts.

07-06-1559 Marinen

Eskadre pĺ 5 skibe under admiral Christoffer Trondsön deltager i angrebet pĺ Brunsbüttel, hvorved Ditmarsken erobres.

13-06-1559 Hćren

Slaget ved Heide. Den danske hćr under Johan Rantzau vinder en afgřrende sejr over ditmarskerne.

11-11-1559 Marinen

Kong Frederik II udnćvner Herluf Trolle til "Vor Admiral" med pligt til at holde opsyn med orlogsskibene og deres tilbehřr.

30-05-1563 Marinen

Eskadre pĺ 9 skibe under admiral Jacob Brockenhuus kćmper med og fordrives af svenske flĺde pĺ 19 skibe under admiral Jacob Bagge udfor Rřnne.

31-07-1563 Hćren

Efter at en svensk flĺde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret tre danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklćrer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).

04-09-1563 Hćren

Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fćstning til Frederik II.

10-09-1563 Marinen

Dansk-lübsk flĺde pĺ 27 danske og 7 lübske skibe under admiral Peder Skram kćmper med svensk flĺde pĺ 30 skibe under Jacob Bagge ved Gotska Sandřen.

05-11-1563 Hćren

Mislykket svensk storm pĺ Halmstad. Byens borgere og besćtning under Poul Huitfeldt afslĺr et svensk stormangreb under Erik XIV.

09-11-1563 Hćren

Slaget ved Marekćr. Frederik II ankommer med en undsćtningsstyrke til det belejrede Halmstad, slĺr den svenske hćr under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.

30-05-1564 Marinen

Dansk lybsk flĺde pĺ 29 danske og 10 lybske skibe under admiral Herluf Trolle slĺr under Řland svensk flĺde pĺ 36 skibe under admiral Jacob Bagge; denne tages til fange, og det svenske admiralskib MAKALÖS sprćnges i luften.

12-07-1564 Marinen

Eskadre pĺ 3 skibe under admiral Peder Hvitfeldt řdelćgger ved Warnemünde det svenske skib HVITA FALKEN, under kommando af kaptajn Björnson, der sprćnger sit skib i luften og omkommer med hele sin besćtning.

12-08-1564 Marinen

Flĺde pĺ 39 skibe under admiral Herluf Trolle kćmper ved Jomfruen (Řland) mod en svensk flĺde pĺ 28 skibe under kommando af Klas Horn.

22-05-1565 Marinen

Blokadeeskadre udfor Nydyb pĺ 4 skibe under admiral Peder Hvitfeldt brćnder ved Jasmund efter kamp med 9 svenske skibe. Besćtningerne bjćrges.

[ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ] Nćste : Sidste