|
18-10-1016 - Hæren
Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshær
under Knud den Store besejrer efter
en hård og langvarig kamp den engelske hær
under Edmund Jernside, hvorefter England reelt
er tilbageerobret.
|
|
28-09-1043 - Hæren
Slaget på Lyrskov hede. En dansk-norsk hær
under Magnus den Gode tilføjer venderne under
kong Ratibor et knusende nederlag.
|
|
04-06-1134 - Hæren
Slaget ved Fodevig i Skåne. Kong Erik Emunes
sjællandske og skånske ryttere vinder en afgørende
sejr over kong Niels’ hær, der hovedsageligt
består af fodfolk.
|
|
14-06-1169 - Hæren
Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages
af en dansk hær under Valdemar den Store
og biskop Absalon.
|
|
15-06-1219 - Hæren
Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær
under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper
under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr
over esterne. Det er til dette slag, at en senere
eftertid har knyttet sagnet om “Dannebrog, der
faldt ned fra himlen”.
|
|
22-07-1227 - Hæren
Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin
og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr efter;
at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er faldet
den danske hær i ryggen.
|
|
01-01-1241 - Politiet
Valdemar Sejrs jyske lov af 1241 fastslås det, at det er kongen, der har de opgaver, som i dag ville kaldes politiopgaver. Kongens eksekutive beføjelser kunne kun udøves via udnævnte fogeder, der igen kunne have bysvende som hjælpere.
|
|
29-01-1294 - Politiet
Biskop Kragh udsteder i en stadsret i “Køpmannshafn”. Stadsretten havde 100 paragraffer, og i disse nævnes de første bysvende, der kunne minde om offentlige ordenshåndhævere.
Nogle egentlige ordenshåndhævere fandtes ikke, og i Erik af Pommerns privilegier for København fra 1422 forudsattes det, at borgerne måtte klare og forsvarer sig selv, samt at man skulle komme hinanden til hjælp.
|
|
06-10-1334 - Hæren
Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts holstenske
ridderhær besejrer en dansk-frisisk
hær under tronprætendenten, prins Otto, der
tages til fange.
|
|
01-04-1340 - Hæren
Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende
trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter
i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at
skabe forvirring, opsøger og dræber holstenernes
anfører grev Gert og flere af hans mænd,
slår sig med tabet af én mand igennem den tililende
fjendtlige styrke og undkommer.
|
|
02-11-1340 - Hæren
Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætningshær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen.
|
|
11-11-1357 - Hæren
Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valdemar Atterdag besejrer den holstenske hær under grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn.
|
|
27-07-1361 - Hæren
Visby på Gotland erobres. En dansk hær under
Valdemar Atterdag går den 25. juli i land ved
Kronevold på Gotland, slår dagen efter den gotlandske
hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør
den 27. resten af øens landeværn ud for Visby
i en kamp, hvorunder 1.800 gotlændere falder.
Samme dag overgiver byen sig.
|
|
24-02-1389 - Hæren
Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes
danske hær under Henrik Parow slår svenskerne
under kong Albrecht, som fanges.
|
|
06-04-1428 - Hæren
Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et
angreb på København af en hanseatisk hær og
flåde.
|
|
14-10-1443 - Politiet
Christoffer af Bayern og Rigsrådet udsteder en ny Stadsret i 6 kapitler og 120 paragrafer. Landskabslovene fra 1521 og 1522 udstedt af Christian d. 2.
Selve ordet Politi stammer fra det oldgræske ord POOLIS, der betyder by, og POLITEES, der betyder borger i en by. Siden hen ses den græske afledning POLITEIA og den latinske afledning POLITEA. Fra omkring den sene middelalder indgår ordet POLICIE eller POLITIE som låneord i det danske sprog, i betydningen “At holde god skik og orden”.
Ordet betjent stammer fra det tyske ord Bedienter (Perfektum participium af bedinen, betjene). Tidligere betegnede ordet en større kreds af ansatte end i dag.(Ordbog over det danske sprog - 1936)
Betegnelsen Strømer er et oprindelig plattysk ord for en landstryger.
Ordet Politi nævnes for første gang i Chr. d. 3.s reces i 1558, den såkaldte Koldingreces, hvor det hedder i artikel 56:”Och skulle borgmestere och raadmænd udi hver kiøbstad vere forpligtet at holle god skik och politie”.
|
|
10-10-1471 - Hæren
Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på
ca. 5.000 mand under Christian I bliver med
stort tab slået af en svensk bondehær på godt
10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.
|
|
17-08-1497 - Hæren
Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk
hær under kong Hans slår den svenske bondehær
under Sten Sture, som flygter til Stockholm.
|
|
28-09-1497 - Hæren
Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under
Stockholms belejring slår den danske hær under
Kong Hans først en svensk bondehær, der
forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en
udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture.
|
|
29-09-1497 - Hæren
Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske
rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et
hårdnakket forsvar fæstningen til en dansknorsk
hærstyrke under Henrik Krummedige og
Ebbe Munk.
|
|
17-02-1500 - Hæren
Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder
en afgørende sejr over Kong Hans’ hær og
erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.
|
|
09-05-1502 - Hæren
Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter
8 måneders belejring og afvisning af talrige
stormangreb overgiver Kong Hans’ dronning,
Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri
afmarch. Af den oprindelige besætning på ca.
1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder
sit ord og beholder dronningen som gidsel.
|
|
10-08-1510 - Marinen
Kong Hans udnævner Henrik Krummedige til ”øverste kaptajn og høvedsmand for alle vor kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner”.
|
|
09-08-1511 - Marinen
Flåde på 20 skibe under kommando af Jens Holgersen Ulfstand om bord på ENGELEN kæmper under Bornholm med en lybsk flåde på 18 skibe og fordriver denne. 5 lybske skibe erobres.
|
|
20-02-1513 - Marinen
Kong Hans dør, grundlæggeren af den kongelige danske orlogsflåde, samt af det oprindelige kgl. værft i "Rævehalegattet" bag Slotsholmen.
|
|
19-01-1520 - Hæren
Slaget ved Bogesund. Christian II’s hær under
ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en afgørende
sejr over den svenske hær under Sten
Sture den Yngre, som såres dødeligt.
|
|
06-04-1520 - Hæren
Slaget ved Uppsala. Christian II’s hærfører,
Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk
bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret,
Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyldenstjerne,
er i yderste fare, men reddes af den
unge Peder Skram.
|
|
07-09-1520 - Hæren
Stockholm overgiver sig til Christian II.
|
|
24-08-1526 - Marinen
Efter afslutningen af de dansk-svenske unionskrige og Kong Christian II's abdicering bliver dennes sidste tilhænger, søkrigeren Søren Nordby, med en eskadre på 10 skibe med Skipper Clement som underanfører slået ud for Blekinge kysten af en forenet svensk, lybsk og dansk (Kong Frederik I's) flåde.
|
|
09-06-1535 - Marinen
Allieret flåde på 18 danske, 11 svenske og 10 preussiske skibe under admiral Peder Skram og svenskeren Måns Some slår under Bornholm en lybsk flåde på 9 større og 14 mindre skibe under Michel Samsing for derefter at tilintetgøre den lybske flåde i Svendborgsund 19 JUN 1535.
|
|
11-06-1535 - Hæren
Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III’s
feltherre Johan Rantzau sejrer over en hær af
lybske tropper og danske bønder, der ønsker at
få Christian II tilbage på tronen.
|
|
11-01-1536 - Hæren
Christian III erobrer fæstningen Krogen (Ørekrog),
der var besat af lybækkerne.
|
|
01-09-1536 - Marinen
Kong Christian III udsteder Flådens første krigsartikler, ”Ordenantz for Admiral- og Aarlauffuisschibe”. De indeholder regler for disciplinen om bord og krigsbyttes fordeling.
|
|
21-03-1550 - Hæren
Christian III giver ordre til at bygge et nyt tøjhus
ved Københavns Slot. 30/10 1598 påbegyndtes
opførelsen af Christian IV tøjhus, der var færdig
omkring 1604. En del af Christian III’s tøjhus
nedrives og opbygges, så det passer ind i
Christian IV tøjhus, resten blev nedbrudt 1614.
|
|
05-06-1555 - Marinen
Kong Christian III's søkrigsartikler udgives. Udvidet i forhold til krigsartiklerne fra 1536. I disse indføres edsaflæggelse for Flådens mandskab. Den afskaffes i 1909.
|
|
18-11-1556 - Marinen
"Grønnegaards Havn", Flådens leje syd for den nuværende Knippelsbro på Amagersiden, overdrages af Kong Christian III til København, efter at Flåden er flyttet til "Krabbeløkken" på det senere Bremerholm, som anlagdes omkring 1536. Før "Grønnegaards Havn" lå Flåden fra ca. 1428 i "Rævehalegattet" bag Slotsholmen.
|
|
02-06-1559 - Hæren
Stormen på Meldorf. Den danske hær under Johan
Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares
hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer
25 stykker feltskyts.
|
|
07-06-1559 - Marinen
Eskadre på 5 skibe under admiral Christoffer Trondsön deltager i angrebet på Brunsbüttel, hvorved Ditmarsken erobres.
|
|
13-06-1559 - Hæren
Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan
Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmarskerne.
|
|
11-11-1559 - Marinen
Kong Frederik II udnævner Herluf Trolle til "Vor Admiral" med pligt til at holde opsyn med orlogsskibene og deres tilbehør.
|
|
30-05-1563 - Marinen
Eskadre på 9 skibe under admiral Jacob Brockenhuus kæmper med og fordrives af svenske flåde på 19 skibe under admiral Jacob Bagge udfor Rønne.
|
|
31-07-1563 - Hæren
Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel
har overfaldet og kapret tre danske orlogsskibe
ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31.
juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).
|
|
04-09-1563 - Hæren
Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement
kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Frederik
II.
|
|
10-09-1563 - Marinen
Dansk-lübsk flåde på 27 danske og 7 lübske skibe under admiral Peder Skram kæmper med svensk flåde på 30 skibe under Jacob Bagge ved Gotska Sandøen.
|
|
05-11-1563 - Hæren
Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt afslår et svensk stormangreb under Erik XIV.
|
|
09-11-1563 - Hæren
Slaget ved Marekær. Frederik II ankommer med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad, slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.
|
|
30-05-1564 - Marinen
Dansk lybsk flåde på 29 danske og 10 lybske skibe under admiral Herluf Trolle slår under Øland svensk flåde på 36 skibe under admiral Jacob Bagge; denne tages til fange, og det svenske admiralskib MAKALÖS sprænges i luften.
|
|
12-07-1564 - Marinen
Eskadre på 3 skibe under admiral Peder Hvitfeldt ødelægger ved Warnemünde det svenske skib HVITA FALKEN, under kommando af kaptajn Björnson, der sprænger sit skib i luften og omkommer med hele sin besætning.
|
|
12-08-1564 - Marinen
Flåde på 39 skibe under admiral Herluf Trolle kæmper ved Jomfruen (Øland) mod en svensk flåde på 28 skibe under kommando af Klas Horn.
|
|
22-05-1565 - Marinen
Blokadeeskadre udfor Nydyb på 4 skibe under admiral Peder Hvitfeldt brænder ved Jasmund efter kamp med 9 svenske skibe. Besætningerne bjærges.
|
