Untitled Document


BIBLIOTEKET

 FORSVARSHISTORISKE MÆRKEDAGE

Forsvarshistoriske mærkedage er et militærhistorisk opslagsværk som også kan læses kronologisk. Databasen indeholder mærkedage fra hæren, marinen, flyvevåbnet, hjemmeværnet, modstandsbevægelsen og politiet. Databasen indeholder dels eget arbejde og dels mårkedage stillet til rådighed af andre. Se referencelisten i bunden af siden for en oversigt. Databasen udvikles og vedligeholdes af Thomas Giver Andersen ( tg@skanderborg-real.dk )

            Detaljer fundet: 1449     Side 1 af 29      Records Pr. Side:
18-10-1016         Hæren 
Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk ledingshær under Knud den Store besejrer efter en hård og langvarig kamp den engelske hær under Edmund Jernside, hvorefter England reelt er tilbageerobret.
 
28-09-1043         Hæren 
Slaget på Lyrskov hede. En dansk-norsk hær under Magnus den Gode tilføjer venderne under kong Ratibor et knusende nederlag.
 
04-06-1134         Hæren 
Slaget ved Fodevig i Skåne. Kong Erik Emunes sjællandske og skånske ryttere vinder en afgørende sejr over kong Niels’ hær, der hovedsageligt består af fodfolk.
 
14-06-1169         Hæren 
Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indtages af en dansk hær under Valdemar den Store og biskop Absalon.
 
15-06-1219         Hæren 
Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om “Dannebrog, der faldt ned fra himlen”.
 
22-07-1227         Hæren 
Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr efter; at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er faldet den danske hær i ryggen.
 
01-01-1241         Politiet 
Valdemar Sejrs jyske lov af 1241 fastslås det, at det er kongen, der har de opgaver, som i dag ville kaldes politiopgaver. Kongens eksekutive beføjelser kunne kun udøves via udnævnte fogeder, der igen kunne have bysvende som hjælpere.
 
29-01-1294         Politiet 
Biskop Kragh udsteder i en stadsret i “Køpmannshafn”. Stadsretten havde 100 paragraffer, og i disse nævnes de første bysvende, der kunne minde om offentlige ordenshåndhævere. Nogle egentlige ordenshåndhævere fandtes ikke, og i Erik af Pommerns privilegier for København fra 1422 forudsattes det, at borgerne måtte klare og forsvarer sig selv, samt at man skulle komme hinanden til hjælp.
 
06-10-1334         Hæren 
Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts holstenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under tronprætendenten, prins Otto, der tages til fange.
 
01-04-1340         Hæren 
Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsøger og dræber holstenernes anfører grev Gert og flere af hans mænd, slår sig med tabet af én mand igennem den tililende fjendtlige styrke og undkommer.
 
02-11-1340         Hæren 
Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætningshær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen.
 
11-11-1357         Hæren 
Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valdemar Atterdag besejrer den holstenske hær under grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer derved i besiddelse af Fyn.
 
27-07-1361         Hæren 
Visby på Gotland erobres. En dansk hær under Valdemar Atterdag går den 25. juli i land ved Kronevold på Gotland, slår dagen efter den gotlandske hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør den 27. resten af øens landeværn ud for Visby i en kamp, hvorunder 1.800 gotlændere falder. Samme dag overgiver byen sig.
 
24-02-1389         Hæren 
Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hær under Henrik Parow slår svenskerne under kong Albrecht, som fanges.
 
06-04-1428         Hæren 
Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et angreb på København af en hanseatisk hær og flåde.
 
14-10-1443         Politiet 
Christoffer af Bayern og Rigsrådet udsteder en ny Stadsret i 6 kapitler og 120 paragrafer. Landskabslovene fra 1521 og 1522 udstedt af Christian d. 2. Selve ordet Politi stammer fra det oldgræske ord POOLIS, der betyder by, og POLITEES, der betyder borger i en by. Siden hen ses den græske afledning POLITEIA og den latinske afledning POLITEA. Fra omkring den sene middelalder indgår ordet POLICIE eller POLITIE som låneord i det danske sprog, i betydningen “At holde god skik og orden”. Ordet betjent stammer fra det tyske ord Bedienter (Perfektum participium af bedinen, betjene). Tidligere betegnede ordet en større kreds af ansatte end i dag.(Ordbog over det danske sprog - 1936) Betegnelsen Strømer er et oprindelig plattysk ord for en landstryger. Ordet Politi nævnes for første gang i Chr. d. 3.s reces i 1558, den såkaldte Koldingreces, hvor det hedder i artikel 56:”Och skulle borgmestere och raadmænd udi hver kiøbstad vere forpligtet at holle god skik och politie”.
 
10-10-1471         Hæren 
Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.
 
17-08-1497         Hæren 
Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under kong Hans slår den svenske bondehær under Sten Sture, som flygter til Stockholm.
 
28-09-1497         Hæren 
Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær under Kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture.
 
29-09-1497         Hæren 
Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansknorsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.
 
17-02-1500         Hæren 
Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vinder en afgørende sejr over Kong Hans’ hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.
 
09-05-1502         Hæren 
Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver Kong Hans’ dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch. Af den oprindelige besætning på ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel.
 
10-08-1510         Marinen 
Kong Hans udnævner Henrik Krummedige til ”øverste kaptajn og høvedsmand for alle vor kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner”.
 
09-08-1511         Marinen 
Flåde på 20 skibe under kommando af Jens Holgersen Ulfstand om bord på ENGELEN kæmper under Bornholm med en lybsk flåde på 18 skibe og fordriver denne. 5 lybske skibe erobres.
 
20-02-1513         Marinen 
Kong Hans dør, grundlæggeren af den kongelige danske orlogsflåde, samt af det oprindelige kgl. værft i "Rævehalegattet" bag Slotsholmen.
 
19-01-1520         Hæren 
Slaget ved Bogesund. Christian II’s hær under ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en afgørende sejr over den svenske hær under Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt.
 
06-04-1520         Hæren 
Slaget ved Uppsala. Christian II’s hærfører, Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyldenstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram.
 
07-09-1520         Hæren 
Stockholm overgiver sig til Christian II.
 
24-08-1526         Marinen 
Efter afslutningen af de dansk-svenske unionskrige og Kong Christian II's abdicering bliver dennes sidste tilhænger, søkrigeren Søren Nordby, med en eskadre på 10 skibe med Skipper Clement som underanfører slået ud for Blekinge kysten af en forenet svensk, lybsk og dansk (Kong Frederik I's) flåde.
 
09-06-1535         Marinen 
Allieret flåde på 18 danske, 11 svenske og 10 preussiske skibe under admiral Peder Skram og svenskeren Måns Some slår under Bornholm en lybsk flåde på 9 større og 14 mindre skibe under Michel Samsing for derefter at tilintetgøre den lybske flåde i Svendborgsund 19 JUN 1535.
 
11-06-1535         Hæren 
Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III’s feltherre Johan Rantzau sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker at få Christian II tilbage på tronen.
 
11-01-1536         Hæren 
Christian III erobrer fæstningen Krogen (Ørekrog), der var besat af lybækkerne.
 
01-09-1536         Marinen 
Kong Christian III udsteder Flådens første krigsartikler, ”Ordenantz for Admiral- og Aarlauffuisschibe”. De indeholder regler for disciplinen om bord og krigsbyttes fordeling.
 
21-03-1550         Hæren 
Christian III giver ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns Slot. 30/10 1598 påbegyndtes opførelsen af Christian IV tøjhus, der var færdig omkring 1604. En del af Christian III’s tøjhus nedrives og opbygges, så det passer ind i Christian IV tøjhus, resten blev nedbrudt 1614.
 
05-06-1555         Marinen 
Kong Christian III's søkrigsartikler udgives. Udvidet i forhold til krigsartiklerne fra 1536. I disse indføres edsaflæggelse for Flådens mandskab. Den afskaffes i 1909.
 
18-11-1556         Marinen 
"Grønnegaards Havn", Flådens leje syd for den nuværende Knippelsbro på Amagersiden, overdrages af Kong Christian III til København, efter at Flåden er flyttet til "Krabbeløkken" på det senere Bremerholm, som anlagdes omkring 1536. Før "Grønnegaards Havn" lå Flåden fra ca. 1428 i "Rævehalegattet" bag Slotsholmen.
 
02-06-1559         Hæren 
Stormen på Meldorf. Den danske hær under Johan Rantzau stormer og indtager byen, der forsvares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts.
 
07-06-1559         Marinen 
Eskadre på 5 skibe under admiral Christoffer Trondsön deltager i angrebet på Brunsbüttel, hvorved Ditmarsken erobres.
 
13-06-1559         Hæren 
Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmarskerne.
 
11-11-1559         Marinen 
Kong Frederik II udnævner Herluf Trolle til "Vor Admiral" med pligt til at holde opsyn med orlogsskibene og deres tilbehør.
 
30-05-1563         Marinen 
Eskadre på 9 skibe under admiral Jacob Brockenhuus kæmper med og fordrives af svenske flåde på 19 skibe under admiral Jacob Bagge udfor Rønne.
 
31-07-1563         Hæren 
Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret tre danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).
 
04-09-1563         Hæren 
Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Frederik II.
 
10-09-1563         Marinen 
Dansk-lübsk flåde på 27 danske og 7 lübske skibe under admiral Peder Skram kæmper med svensk flåde på 30 skibe under Jacob Bagge ved Gotska Sandøen.
 
05-11-1563         Hæren 
Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt afslår et svensk stormangreb under Erik XIV.
 
09-11-1563         Hæren 
Slaget ved Marekær. Frederik II ankommer med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad, slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.
 
30-05-1564         Marinen 
Dansk lybsk flåde på 29 danske og 10 lybske skibe under admiral Herluf Trolle slår under Øland svensk flåde på 36 skibe under admiral Jacob Bagge; denne tages til fange, og det svenske admiralskib MAKALÖS sprænges i luften.
 
12-07-1564         Marinen 
Eskadre på 3 skibe under admiral Peder Hvitfeldt ødelægger ved Warnemünde det svenske skib HVITA FALKEN, under kommando af kaptajn Björnson, der sprænger sit skib i luften og omkommer med hele sin besætning.
 
12-08-1564         Marinen 
Flåde på 39 skibe under admiral Herluf Trolle kæmper ved Jomfruen (Øland) mod en svensk flåde på 28 skibe under kommando af Klas Horn.
 
22-05-1565         Marinen 
Blokadeeskadre udfor Nydyb på 4 skibe under admiral Peder Hvitfeldt brænder ved Jasmund efter kamp med 9 svenske skibe. Besætningerne bjærges.
[ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ] Næste :  Sidste

 KILDER
 I denne database er der brukt citater og hele afsnit fra andres åndsværker. Hele afsnit er bare brugt når der foreligger aftale med rettighedshaver.

  1. Hærens Mærkedage, © Hærens Operative Kommando 2008, Redaktion: Hærens Militærhistoriske Arbejder ved oberstløjtnant 
    S.C. Volden, Denmark 2008, ISBN: 978 87 986756 4 8
  2. Søværnets Operative Kommando. Mærkedagskalender
  3. Flyvertaktisk Kommando, Flyvevåbnets Historiske Samling. Flyvevåbnets historie
  4. Modstandsbevægelsens mærkedage med assistance fra www.stengun.dk

© 2007-2010 (v5.2) by The Danish Arms & Armour Society