Tyske jagerpiloter under 1. Verdenskrig - Farverige skikkelser - skæve & pudsige anekdoter
Beskrivelse
Tirsdag 28. januar 2024
"Tyske jagerpiloter under 1. Verdenskrig - Farverige skikkelser - skæve & pudsige anekdoter"
Foredrag v/ Historiker og TV-vært Kaare Johansen
"Odense Kaserne Søndre Blvd. 21 5000 Odense C,
Vi mødes i hovedvagten, hvor der vil være åben fra kl 1900"
Vi mødes i hovedvagten, hvor der vil være åben fra kl 1900"
Glæd jer til et spændende og fornøjeligt foredrag om "Tyske jagerpiloter under 1. Verdenskrig - farverige skikkelser og skæve & pudsige anekdoter". Og med et par lokale Odenseanske fortællinger.
Blandt de tyske jagerpiloter under 1. Verdenskrig fandtes nogle meget farverige skikkelser.
Historiker, foredragsholder og TV-vært Kaare Johansen vil fortælle nogle fantastiske historier og pudsige anekdoter.
Desuden kommer der et par eksempler fra Odense.
Som neutral var Danmark forpligtet til at internere de krigsførende magters soldater, hvis de blev antruffet på dansk område, og på kasernen på Sdr. Boulevard måtte man blandt andet skaffe plads til forulykkede besætninger fra fly og luftskibe. Det var ikke noget, byrådet så på med milde øjne, for det betød samtidig, at der skulle indkvarteres flere danske soldater uden for kaserneområdet. I december 1914 kom den første tysker til kasernen, en pilot, hvis fly var forulykket på Fanø. Kort tid senere gik det galt for to tyske luftskibe ved vestkysten, og derfor sad der i
sommeren 1915 i alt 23 tyske "flyvere" interneret på Odense Kaserne.